Betaling
Limón ApS modtager betaling med Dankort/VISA-Dankort, VISA, VISA Electron, Mastercard og JCB. Betaling vil først blive trukket på din konto, når varen afsendes.
Limón ApS krypterer alle dine kortoplysninger med den såkaldte SSL (Secure Socket Layer) protokol. Det betyder, at uvedkommende ikke kan aflæse dit kortnummer eller andre informationer under transaktionen med PBS.
Alle priser er i danske kroner og inklusive moms.
Levering af dine varer
Limón ApS tilstræber, at vi behandler og afsender din ordre indenfor 24 timer efter, vi har modtaget den. Afhængigt af dit valg af fragt, bestræber vi os på, at du modtager din ordre indenfor 1-2 dage efter vi har modtaget ordren. Skulle en vare mod forventning ikke være på lager, kontakter vi dig og aftaler levering. Bemærk at større forsendelser (møbler og lignende) kan have længere leveringstid.
Forsendelse/Fragt
Limón ApS benytter Post Danmark. Du betaler en fast forsendelsespris på kr 50,-. Hvis du køber varer for over kr 799,- er forsendelse gratis.
Bemærk, at ved større forsendelser (møbler o.lign.) benyttes fragtmand efter nærmere aftale. Der betales fragt på disse varer også selvom købet er på over kr 799,-
Fortrydelsesret
Der er 14 dages returret på varerne, regnet fra den dag de modtages.
Meddelelse om fortrydelse.
Skulle du fortryde dit køb, skal du inden 14 dage fra modtagelse give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen herom skal gives ved at sende mail til mail@limons.dk. I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret. Bemærk, at du ikke kan fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette via mail.
Senest 14 dage efter du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb, skal du sende varen/varerne retur til os.
Varens stand, når du sender den retur.
Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord – du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik.
Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handels-
mæssige værdi.
For at modtage hele købsbeløbet retur ved fortrydelse af køb, må du altså gøre det samme, som man kan i en fysisk butik. Du må afprøve varen, men ikke tage den i egentlig brug.
Returforsendelse.
Bemærk, at du skal returnere varer i eventuel original emballage samt pakket forsvarligt ind. De direkte udgifter i forbindelse med tilbagelevering (eksempelvis forsendelsesomkostninger) afholder du selv. Limón ApS modtager ikke pakker sendt til os pr. efterkrav. Bemærk også, at du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering.
Returvarer sendes til:
Limón ApS
Sjællandsgade 43
8000 Aarhus C
Tilbagebetaling af købsbeløbet
Hvis du fortryder dit køb, får du naturligvis det beløb du har indbetalt til os, tilbage, dog afhængigt af varens stand. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet. Tilbagebetaling vil ske, så snart varen er modtaget retur.
Reklamation og varereturnering
Vi ønsker naturligvis, at du bliver tilfreds med din ordre og glad for de varer du har købt.
Tjek altid alle dine varer ved modtagelsen. Hvis en vare er behæftet med synlige fejl og mangler eller er blevet skadet under forsendelsen, bytter vi varen men du skal hurtigst muligt og senest 5 hverdage efter modtagelse kontakte Limón ApS på mail@limons.dk.
Limón ApS yder 2 års reklamationsret i henhold til købeloven, omfattende fabrikations- og materialefejl, der konstateres ved varens normale anvendelse. Reklamationsretten dækker ikke fejl, skader eller slitage, direkte eller indirekte opstået som følge af forkert betjening, ringe vedligeholdelse, vold eller uautoriserede indgreb. Reklamation over fejl og mangler, som bør opdages ved sædvanlig undersøgelse af varen, skal meddeles Limón ApS indenfor 5 dage efter sådanne eventuelle fejl eller mangler er konstateret. Reklamationen oprettes nemmest ved, at du skriver til mail@limons.dk. Varen kan efterfølgende efter aftale returneres for reparation, ombytning eller evt. kreditering af købspris eller afslag i købspris. I forbindelse med reklamationssager afholder Limón ApS returneringsomkostninger (forsendelse)i rimeligt omfang. Du skal derfor sikre dig en kvittering for returomkostninger (forsendelse) for at kunne modtage kreditering. Bemærk, at Limón ApS ikke modtager pakker sendt til os pr. efterkrav. Se også under 'Kreditering'.
Når du sender os en mail vedrørende en reklamation bedes du venligst beskrive problemet så detaljeret som muligt.
Reklamationsvarer sendes til:
Limón ApS
Sjællandsgade 43
8000 Aarhus C
Kreditering ved reklamation.
I tilfælde af returnerede varer, hvor en hel eller delvis kreditering af købesum, forsendelses-omkostninger eller lignende kan komme på tale, vil refusion ske ved bankoverførsel. Limón ApS skal derfor i sådanne tilfælde bruge oplysninger om registrerings- og kontonummer for din bankkonto. Bemærk at disse oplysninger ikke er følsomme og at du derfor kan oplyse os herom i email.
Oplysning om klagemuligheder:
En klage over en vare eller tjenesteydelse købt hos os kan indgives til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, Du kan klage til Center for Klageløsning via
www.forbrug.dk.
EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her: http://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal du anvgive vores e-mail adresse: mail@limons.dk.
Personoplysninger
Du kan selvfølgelig besøge Limón uden oplyse noget om dig selv. Når du forhåbentlig får lyst til at handle med os, skal vi bruge nogle oplysninger for at kunne behandle og sende din ordre. Det samme gør sig gældende, hvis du har lyst til at modtage vores nyhedsbrev.
De oplysninger, vi beder dig om er navn, adresse, telefonnummer og email. Disse oplysninger (personlige oplysninger) gemmer vi. Vi skal også bruge detaljer vedrørende dit betalingsmiddel i forhold til den enkelte ordre. Bank og kreditkortoplysninger gemmer vi ikke. Vi er meget opmærksommer på at personoplysninger beskyttes og behandles forsvarligt og alle oplysninger forbliver fortrolige. Det vil sige, at personoplysninger kun bruges internt af Limón ApS til at sikre, at din ordre kan ekspederes og sendes samt eventuelt, hvis du er tilmeldt, til at sende dig nyhedsbrev. Endvidere vil relevante oplysninger blive givet til Post Danmark eller fragtmand, som skal bruge adresseoplysninger for at kunne aflevere din ordre.
Ændring af personoplysninger
Hvis du får ny mailadresse, postadresse eller telefonnummer kan du selvfølgelig ændre i dine personoplysninger. Du skal blot logge ind med din mail-adresse og password under ’Bestil’ på hjemmesiden. Herefter kan du opdatere med nye oplysninger.
Vil du spørge til personoplysninger
Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til personoplysninger eller til hvordan vi bruger disse, er du altid velkommen til at kontakte os. Du kan også få oplyst, hvilke oplysninger vi har registreret om dig. Hvis du ønsker at modtage en kopi af disse oplysninger, kan du skrive til os på adressen mail@limons.dk
Cookies
Limón ApS anvender cookies. Cookies er digitale informationspakker, som hjemmesiden lagrer på din harddisk. De anvendte cookies identificerer den enhed du besøger vores hjemmeside på - altså. din pc, tablet eller mobiltelefon. En cookie er ikke et program og indeholder ikke virus. Der er ikke nogen sikkerhedsrisiko forbundet hermed.
Cookies bruges for at sikre servicen på vores hjemmeside, f.eks. så vi ved, hvilke varer du har lagt i din indkøbskurv. Det betyder også f.eks at systemet husker din e-mail-adresse.
Derudover anvender vi blandt andet cookies til at føre anonym statistik over besøgsmønstre på vores hjemmeside, markedsføre virksomheden og måle resultatet af markedsføringen.
Vi anvender cookies, som udløber efter hver session, altså når du lukker din browser (dvs. session cookies). Derudover anvendes cookies, der er indstillet med et udløbstidspunkt og gemmes på din harddisk i den pågældende periode (såkaldte persistent cookies).
Hvis du ikke ønsker, at vi identificerer din pc, mobil etc. ved hjælp af cookies, kan du slette eller slå brugen af cookies fra i din browser. Du finder en vejledning til, hvordan man gør her.
Limón Aps/Handelsbetingelser/version 2/senest opdateret 1 juni 2014